ForsideProfilNyhederTilbudHandelsvilkårKundecenterButikken i KagerupHundetræningNyhedsbrevKontakt
 
Du har 0 produkter i kurven
Total excl. levering:
0,00 DKK

Hvem er jeg?

Mit navn er Kirsten Kristiansen og jeg er 49 år. Jeg bor sammen med min datter Amalie, på 18 år og med vores 5 hunde, Max, en lille blandingshund på 13 år, Pilgrim, en aussie han på 5, Speedy, en aussie han på 4 år og de to sidst ankommende aussie brøderne Youbee og Yazty, som er 3 år.

Hunde har været et stor del af mit liv de sidste mange år. Jeg fik min første schæferhund tilbage i 1994 og selvfølgelig startede jeg til træning med det samme. Den første spæde start var i DCH regi, hvor jeg hurtig blev grebet af træningen og endte på IPO holdet. Men jeg vil mere end det, så der gik ikke længe førend jeg havde meldt mig til træning i Schæferhundeklubben i Hillerød og så begyndte det at gå stærkt. Inden jeg fik set mig om var jeg blevet hvalpe træner og formand for BHU, samt med i bestyrelsen.

Efter flere gode år i Hillerød, blev jeg gravid og så mente jeg at tiden var inde til en pause. Pausen blev på 1½ år og så var jeg i gang igen som træner. Denne gang i Schæferhundeklubben i Helsinge, hvor jeg var et års tid inden jeg rykkede tilbage til Hillerød.
Blev igen hvalpe træner og BHU formand.

I sommeren 2005 skete der nogle ting i mit liv, således at jeg startede ABC hunden, som var en hundeskole for alle racer. Den drev jeg i 2 år, hvor jeg havde hold på alle niveuaer. Men valgte så at stoppe og bruge min tid på min egen hund, da det viste sig, at han meget gerne ville arbejde.

I vinteren 2005 startede jeg et samarbejde med Oliver´s Petfood, da jeg i kraft med, at jeg var hundetræner havde kontakt med mange hunde mennesker. Derfor begyndte jeg at sælge deres hundefoder og inden længe havde jeg en del faste kunder.

Alle disse ting er årsagen til, at jeg i september 2008 startede min virksomhed FoderXpressen og ja, du kan jo selv se hvilke tilbud jeg har til dig og din hund. Og nu er det blevet til et fuldtidsarbejde....

Tak, fordi du kiggede forbi min hjemmeside.
 Jeg håber, at vi ses i fremtiden.

Foder Xpressen - Kagerup byvej 2 - 3200 Helsinge - Mail: salg@foderxpressen.dk - CVR nr.: 31 56 08 88 - www.foderxpressen.dk